Eleven

Jeg er hyrden og du er mit får Jeg er herren og du er min slave Jeg er guden og du er min tjener Jeg er læreren, du er eleven Og dette er dit eksamensresultat På dine knæ du kom kravlende til mig Og tiggede om at jeg underviste dig Nu du hører og hører men nægter at lytte Alt imens du bryder de bånd du bør knytte Hellere gå forrest gennem livet alene End gå ved siden af eleven som et får Hellere gå i mørket og leve End dø langsomt i lyset år efter år Hellere gå forrest gennem verden uden andre End trækkes gennem helvede igen og igen og igen og igen Hellere gå forrest gennem livet alene som hyrde End have et får at kalde sin ven Du kan ej se og ej heller forstå Kan du ej tænke så må du gå Kan du ej gå ja så kravle du må Og de skarpe sten vil flå din dumhed itu Thi du kan ej forstå dine omgivelsers magt Du alene er skyld i mine øjnes foragt Du lader dit sind fordærve af tryghed Og forventer at livet indebærer medlidenhed I modsætning til dig ser jeg styrke indeni Det eneste du ser er din ydre værdi Men ak der er intet thi du er intet værd Og det er kun din skyld, du er dig selv til besvær De mennesker omkring dig er giften i dit blod Smerten i din krop og stemmerne i dit hoved Jeg vil hellere stå alene og tabe End opføre mig som uciviliseret abe Jeg hører dig græde men dine tårer er spildte Du og kun dig er dit nederlags kilde Se mine øjne, jeg græder med dig Jeg græder fordi du har skuffet mig Jeg gjorde hvad jeg kunne men du fattede ej At jeg ikke kunne frelse dit sind uden dig Du kræver, du vil have men du nægter at give Dit ego har lagt din hjerne i uendelig hi Kun du kan den vække men for sent er det nu Thi du trækker mig ned og slut er jeg er du Jeg gav dig alt men du forkastede din sjæl Jeg gav dit et liv men du dræbte dig selv